©  

Slottene Augustusburg und Falkenlust i Brühl

Slottene Augustusburg og Falkenlust i Brühl er med deres haveanlæg i tysk rokokostil optaget på UNESCO's liste over verdensarv. De er i dag indrettet som museer og tilgængelige for offentligheden.

Slottet Augustusburg i Brühl er et mesterværk i rokokostil og forbindes umiddelbart med den store europæiske arkitektur i første halvdel af det 18. århundrede. Kølns kurfyrste og ærkebiskop Clemens August von Wittelsbachs (1700-1761) yndlingsresidens, Augustusburg i Brühl, betragtes som en af de første betydelige frembringelser i rokokostil i Tyskland. Kernen i Augustusburg er den pragtfulde trappe, et strålende værk fuldt af dynamik og elegance af Balthasar Neumann. Fra 1949 til 1996 blev Augustusburg brugt til repræsentative formål af forbundspræsidenten og forbundsregeringen. Haveanlægget i barokstil blev fra år 1728 skabt af Dominique Girard efter fransk forbillede. I dag fremstår det som et af de mest autentiske haveanlæg fra det 18. århundrede. Kun en kort, charmerende spadseretur fra slottet Augustusburg ligger det prægtige jagtslot Falkenlust, et af de foretrukne lystslotte, som blev bygget mellem 1729 og 1737. Herfra tog kurfyrsten på falkejagt, her modtog man gæster og også udvalgte damebesøg. Slottene blev udnævnt til verdensarv, da de er et eksempel på et enestående velbevaret harmonisk anlæg i rokokostil.


Impressum | © 2012 UNESCO Welterbestätten Deutschland e.V. | gefördert aus den Mitteln des Landes Sachsen-Anhalt