Luthers barndomshjem og huset, hvor han døde, står som mindesmærker for Luthers liv og virke. Fødehjemmet betragtes som et af de ældste historiske museer i det tysksprogede område. Her, i den tidligere Lange Gasse, blev Luther født den 10.11.1483 og dagen efter døbt i kirken St. Petri-Pauli, som lå tæt ved hjemmet. I Lutherbyen Eisleben er den historiske markedsplads med den middelalderlige atmosfære og Luther-mindesmærket særligt iøjnefaldende. En tur rundt i den gamle bydel tager sin begyndelse ved Luthers fødehus, som i 2006 blev genstand for en omfattende renovering, fortsætter til dåbskirken St. Petri-Pauli, til St. Andreas-kirken med den originale Luther-prædikestol, til St. Annenkirche med den i Europa enestående panelfrise "Steinbilderbibel" og til museet, som minder om Luthers død den 18. februar 1546.